Photo by Kjeld Krogh

 

En gammel kriger er død...

af Judith Zuurveld (oversat af Jette Eva Madsen - sakset fra "Huldrekatten nr. 3, 1993".

Den 3. september 1993 var Gustavs liv slut.

Hans adelsnavn var EC, Colosseums Gustav Graah, DM - men de der kendte ham, vil være enige i, at han var fuldstændig ligeglad med titler og ædelt blod. Det er rigtige konger altid…

Gustav blev født den 3. maj 1981 i en forstad til Oslo i Norge. Stamnavnet Colosseum producerede aldrig en stor mængde killinger, og kun få af dem kom til det europæiske kontinent. De der kom, var imidlertid pragtfulde og fik stor indflydelse på den tidlige udvikling af denne nye race. Gustav kom til Danmark i efteråret 1981 med sin ejer Einar Leer Nordbø.

Jeg undrer hvor mange af Huldrekattens nuværende læsere, der var aktive i katteverdenen, da Gustav sluttede sin udstillingskarriere. Jeg var det helt sikkert ikke - første gang jeg så Felis Jubatus katte var i 1987, på sommerudstillingen i Hamm i Tyskland. Mit første indtryk var en forbløffet dommer, Ulrike Müller, der fik øjenkontakt med en kæmpe og prægtig hankat, hvid, odd-eyed, i ungdyr klasse. Alt hun kunne få over sine læber i første omgang var: "….ist dies tatsächlich ein Jungtier……..?" (er dette virkeligt et ungdyr?). Der er selvfølgelig overflødigt at sige, at denne kæmpe blev Vest in Show. Han hedder Gustav Wied Felis Jubatus, søn af Gustav Graah, og jeg var forelsket som aldrig før (i en kat altså). I de år der fulgte, troede jeg at Gustav Wied's kvaliteter primært stammede fra hans mor, den berømte EC Flatland's Avedine, DM - som stadig udstillede på det tidspunkt. Det var ikke før jeg havde studeret flere børn fra denne kombination og også havde mødt deres far i sit hjem, at jeg forstod at meget af vildheden og udtrykkets kraft og energi stammede fra Gustav Graah.

Timer har jeg tilbragt foran hans løbegård, med at iagttage ham, i forsøg på at fange hans fortryllelse. Sædvanligvis ignorerede han mig.

Gustav levede efter eget ønske et hårdt med rigt liv. Som ung underlagde han sig hele sin landsby og blev væk dage af gangen. I moden alder måtte han meget mod sin vilje nøjes med at regere i sin løbegård, men stadig årvågede han utrætteligt sit territorium døgnet rundt og dirigerede med sine høje miau og skinangreb al aktivitet i haven.

I det sidste halve års tid var Gustav noget plaget af gigt, og han led af en mindre infektion i luftvejssystemet, der var vanskelig at slå ned med behandling. Det var blevet tid at lade ham få sin velfortjente hvile.

En stor kat er død….. Jeg elskede den fandens kat så meget……

Judith Zuurveld
Bergansius Norske Skovkatte
Rotterdam, Holland