Fremtidige avlsplaner
Vores avlsplaner er langsigtede. De har til formål, at stabilisere de karakterer som vi finder specielt vigtige for skovkatten. Samtidig er det vigtigt for os at fastholde en god all-round kat med den oprindelige robuste og sunde genetiske sammensætning, idet det er langt det bedste dyr at arbejde videre med i fremtiden.
Vi søger at bevare skovkatten som den oprindelig blev godkendt i 1976 i erkendelse af, at det er en gammel race der repræsenterer et unikt genmateriale. Et genmateriale der i fremtiden kan blive hårdt brug for, idet det er et faktum at jo kraftigere vi specialiserer vore katte, desto mere fjerner vi dem fra deres naturlige, sunde adfærd og egenskaber.
Hvis du ønsker at høre mere om hvordan vi parrer vore katte i fremtiden er du velkommen til at kontakte os med spørgsmål.