Photo by Kjeld Krogh

Breed

Norwegian Forest Cat
Date of Birth 01-04-1990
Father EC EP Truls av Bolke, DM
Mother Libraaten Avedine, DM
Sex Female
EMS Color NFO n 09 23 (Group 4)
Blackmackereltabby/white
Title(s) EC - European Champion
DM - Distinguished Merit
Genotype AaDdiiSsTtwwoo
Breeder(s) Rigmor Syverstad
Owner(s) Jette Eva Madsen
More Info

 

Flatland's Clara - En lille kat med meget stor personlighed

af Jette Eva Madsen.

Clara, eller Miss Norway som nogle dommere døbte hende, fordi de synes, hun var indbegrebet af en feminin racetypisk skovkat, var en lille hunkat på 3,8 kg. Hun havde imidlertid en af de største og stærkeste personligheder, jeg nogensinde har set hos en kat. Således var det Clara, der omsider gjorde Flatland's Avedine rangen stridig som Felis Jubatus-flokkens fører, og hun regerede med så hård pote, at de andre hunkatte til tider havde svært ved at indordne sig under hendes regime.

Clara var ikke bare vores mindste kat. Hun var også den mest fertile, produktive kat vi nogensinde har haft. 76 killinger blev det til. Og da vi ønskede at sterilisere Clara, som seksårig, fordi der var mange killinger efter hende i avlen i Europa, nægtede vores dyrlæge nærmest. Det var den sundeste avlskat, hun nogensinde havde set, og Claras killinger havde altid verdens bedste temperament og deres mor havde altid masser af mælk og passede sine killinger upåklageligt.

Det var godt, vi ikke fik steriliseret Clara, for vi beholdt selv en killing fra hendes sidste kuld, der blev født da Clara selv havde fejret sin 10-års fødselsdag.

Claras tilnavn var egernkatten, fordi hun altid kravlede rundt på os, som om hun var et egern, og vi var et træ. Denne brug af os som klatretræ var endnu et udtryk for, at Clara var utrolig tillidsfuld og meget stærk. Hun besad en perfekt kombination af karaktertræk, netop den blanding, der gør skovkatten til en fantastisk familiekat.