Det første spørgsmål man bliver mødt med, når man søger efter en lille ny killing er: "skal det være en kæle-/selskabskat eller en udstillingskat"?

Det er to veldefinerede begreber for katteopdrættere. Almindelige mennesker bliver imidlertid ofte forvirrede, for de tager det som en selvfølge, at alle racekatte er kælne og derfor burde falde ind i gruppen kælekatte - som nu også kaldes selskabskatte. Det har de fuldstændig ret i, men ligesom på mange andre områder vrimler det også i kattesporten med modeord, der lyder meningsløse for folk, der ikke dyrker den specielle fritidsinteresse.

Kælekat/Selskabskat:
Når en katteopdrætter slynger dette begreb ud, taler han om de killinger, der af en eller anden grund ikke formodes at ville få så stor succes på en katteudstilling. Typisk er det fordi halen ifølge standarden burde være en halv centimeter længere, eller ørerne burde have siddet placeret lidt anderledes på hovedet. Normalt er kælekatte ligeså flotte, og nogle gange måske endda med mere udstråling eller personlighed end den kat, som opdrætteren kalder udstillingskat.

Udstillingskat:
Nogle killinger lever meget fint op til standardens skrevne bogstav. Alle karakterer har næsten nøjagtig den placering eller størrelse, som er beskrevet i standarden, og derfor foretrækker opdrætteren, at det er disse katte, der bliver udstillet. For at forhindre, at udseendet på racen langsomt ændrer sig, er det også disse katte, som opdrætteren ønsker at avle med i næste generation.