Som skovkatte-opdrættere har vi i tidens løb fået mange spørgsmål om racen, herunder hvor katten stammer fra, hvordan den ser ud, hvilke farver den findes i, hvor stor den bliver, hvad den spiser, hvornår den kan kastreres/steriliseres eller få killinger?...
Disse og mange andre spørgsmål får du svar på i de små artikler herunder.
  1. På jagt efter skovkattens rødder
    - en fortælling om racens oprindelse og historie

  2. Beskrivelse af en lækker Dior-model
    - beskrivelse af hvordan en racetypisk skovkat ser ud

  3. Skovkattens farver
    - forklaring af de mange farvebetegnelser og hvad der er tilladt indenfor racen

  4. Udvikling
    - forklaring af hvordan katten udvikler sig fra killing til voksen kat

  5. Sød, sødere, Skovkat!
    - beskriver hvordan en skovkats temperament normalt er

  6. Dagens menu
    - forklaringen af, hvad du giver din skovkat at spise - både som killing og senere som voksen

  7. Skal katten have killinger?
    - overvejelser om hvorvidt en kat kan og bør anvendes til avl - også selvom det måske slet ikke var meningen fra starten

På jagt efter skovkattens rødder


Gammelt billede af mor med killinger. Kattene på billedet er ikke Norske Skovkatte, men istedet formodentlig alm. langhårede huskatte - måske en forfader til de nuværende perserkatte.
I søgen efter skovkattens historie kommer mange mere eller mindre sandsynlige historier frem.
De ældste kilder om skovkatten hævder, at de norske vikinger holdt skovkatten som huskat. På deres rejser rundt i verden tog de dem med på deres skibe. Det skulle angiveligt være årsagen til det store antal halvvilde langhårede katte, som man finder i Normandiet, og det har måske også bidraget til udbredelsen af samme type kat i USA.
Litteraturhistorie
Den dansk fødte præst, Peter Clausson Friis, levede en stor del af sit liv i Norge. Sideløbende med sin præstegerning var han meget optaget af naturen. Han gav sig derfor til at beskrive de dyr, han mødte i den norske natur. I 1559 var han nået til at beskrive lossen. Han inddelte de losser han så i tre kategorier: ulvelosser, rævelosser, og kattelosser. Det er senere blevet kendt, at alle norske losser tilhører samme art. Det Peter Clausson Friis kaldte for kattelosser, var måske i virkeligheden de norske skovkatte?

Billede af vilde katte af familien "Felis Lynx" (det vi i daglig tale kalder kalder en 'Los').
Det er meget sandsynligt, da der er mange ligheder mellem skovkatte og den norske los. De mest iøjnefaldende af disse er, at begge er højbenede store katte med stor krave og hår på ørespidserne, de såkaldte tufser. Desuden kan begge lide vand, og historierne om svømmende skovkatte i færd med at fange fisk i søer og elve er utallige. Skovkatten benytter sig altså, når den er på fisketur, af nøjagtig samme metode som den norske los. Disse ligheder mellem losser og skovkatte er en af grundene til, at folk har haft meget stor interesse for skovkatten.
I de norske bygder var der selvfølgelig mange katte, men i mundtlige overleveringer og eventyr er der én slags, der nævnes igen og igen, og det er den store langhårede kat. På grund af størrelsen og de losseagtige karakteristika troede mange mennesker, at det var en blanding af en hund og en kat,- eller mere almindeligt, at denne kat var halv los.
I Asbjørnsen og Moes eventyr optræder skovkatten adskillige gange. Her kaldes den for "Huldrekat". I ordforklaringen beskrives en Huldrekat som: Skovkat med tyk busket hale.
Eventyr og legender er ikke de eneste beviser på den store naturlige forekomst af skovkatte. I 1912 skrev den norske forfatter Gabriel Scott en meget læst børnebog med titlen Sølvfaks. Hovedpersonen i denne bog er en Skovkat ved navn Sølvfaks.
Den mest sandsynlige forklaring på den store forekomst af skovkatte i Norge er, at deres forfædre var sydeuropæiske korthårskatte, der spredte sig til Norge som til andre dele af Europa allerede i forhistorisk tid. På grund af den naturlige selektion, der har virket under Norges anderledes og barske klimatiske forhold, er det kun individer med særlig tyk pels og andre tilpasninger til køligt klima, der har overlevet.
Fra huskat til racekat
I begyndelsen af trediverne begyndte katteinteresserede nordmænd at se nærmere på skovkatten. På grund af anden verdenskrig blev kattesporten midlertidigt stillet i bero, så det var ikke før begyndelsen af halvfjerdserne, man opdagede, at skovkatten var ved at forsvinde fra den norske natur. På det tidspunkt var udbygningen af Norges vildmark i fuld gang og som en konsekvens heraf blev livsbetingelserne for korthårede huskatte forholdsvis gode i Norge. Som bekendt fører parringer mellem korthårede og langhårede katte til korthåret afkom, og hvis andre forhold ikke favoriserer den langhårede variant, vil den således hurtigt forsvinde.
I december 1975 dannede norske katteopdrættere derfor Norsk Skogkattring for at søge at bevare racen, og allerede i 1976 blev den officielt anerkendt i FIFe.
Der forestod nu et stort arbejde med at samle egnede avlsdyr og sikre, at genpuljen blev tilstrækkeligt stor, til at man kunne formere racen uden at få problemer med indavl. Dette arbejde foregik i Skandinavien indtil 1990, hvor man nu har lukket for godkendelse af nye dyr fra naturen- de såkaldte novice-katte.
Af pionererne huskes i dag især Else Nylund med stamnavnet PAN. Ligeledes har Randi og Arild Grotterød med stamnavnet TORVMYRAS sat deres tydelige spor. Disse to stamnavne huskes i særlig grad, fordi der stadig opdrættes katte under disse navne. Det er næsten umuligt i dag at opdrive en kat, hvor en eller flere af anernes stamnavne ikke er Pan eller Torvmyras.

Billede af den første godkendte Norske Skovkat - Pan's Truls.
Andre, der desværre nu af forskellige årsager er ophørt med at opdrætte skovkatte, men som har sat deres tydelige præg på racen, som den er i dag, har opdrættet under stamnavne som;
COLOSSEUMS, av BAUNE og PJEWIKS FOREST.
Skovkatten flytter til Danmark

Billede af EC Colosseum's Gustav Graah, DM
I Danmark hedder pionerene Vibeke Poulsen med stamnavnet DOVREGUBBENS og Dorte-Marie Kaplers med stamnavnet GULDFAKSE. I øjeblikket opdrættes der dog ikke skovkatte med disse to stamnavne.
Vibeke Poulsen var ejer af Danmarks første og hidtil ældste skovkat. Katten hed Norwegian Woods April Dream (i daglig tale kaldet Sidser). Sidser blev godkendt som skovkat på en dansk udstilling. Hun blev 16 år.
Godkendelsen af Sidser satte gang i tingene. Der blev nu importeret flere katte næsten på samme tid. De mest kendte af disse blev tre hankatte der var næsten lige gamle.
Den ældste (født sidst i 1980) er IC Røde Peer. Derefter kommer GIC & EP Torvmyras Grand Soltario. 'Benjamin' i trioen er EC Colosseums Gustav Graah, DM født i maj 1981. Disse tre hankatte er forlængst gået til de evige jagtmarker, men de har haft en stor del af æren for racens udvikling i Danmark.
Tilbage står spørgsmålet: Hvad er der sket med racen i dag?
Skovkatten i dag
Det er med stolthed, vi kan se, at skovkatten har indtaget mange hjem med sit ukomplicerede og glade væsen. Desuden har Danmarks bedste racekat, flere gange, været en norsk skovkat. Det foreløbige højdepunkt for skovkatten blev imidlertid nået i 1991 på verdensudstillingen i Innsbruck.
Der afholdes i FIFe en gang om året en verdensudstilling på skift i medlemslandene, hvor verdensvinderne inden for de forskellige kategorier kåres.
I 1991 blev verdensvinderen blandt de voksne katte den norsk opdrættede og dansk ejede EC WW/91 Flatland's Bjørnstierne, DM. Samtidig blev verdens-vinderen blandt de 6-10 måneder gamle katte også en skovkat, nemlig den dansk opdrættede og ejede WW/91 Hedda Gabler Felis Jubatus, DM.

Billede af Verdensvinderen 1998 og 2000 "GIC Skakmat Felis Jubatus"
Norsk skovkat er nu en hyppig vinder af Best-in-Show på internationale udstillinger og det er siden 1991 blevet til i alt 10 verdensvindere indenfor racen. Det er værd at bemærke, at af disse katte er de syv opdrættet i Danmark. Det viser, at Danmark har opnået en fantastisk position indenfor opdrættet af Norsk Skovkat.

At de norske skovkatte nu er gået helt til tops, ikke bare på de almindelige internationale udstillinger, men også på verdensudstillingerne, markerer den endelige accept af racen som et værdigt og fuldgyldig medlem af racekattenes rækker. 16 års hårdt arbejde med at få den norske skovkat anerkendt er hermed tilendebragt.


Beskrivelse af en lækker Dior-model

Hypotesen om at den norske skovkat er opstået som et resultat af den naturlige selektion, der har rådet under Norges vanskelige klimatiske, forhold baserer sig på de specielle tilpasninger og træk, som man finder hos katten.
Nogle af disse træk deler skovkatten med andre racer, men ingen anden race har den unikke kombination af tilpasninger, der tillader den at overleve i den skandinaviske vildmark.
Pelsen
Det mest bemærkelsesværdige er skovkattens voldsomme pels-veksel. En skovkat udvikler i løbet af efteråret en tyk, ulden underpels. Jo koldere og jo længere vinteren er, jo tykkere og længere bliver pelsen. Samtidig med at underpelsen vokser, udvikler katten også de såkaldte "bukser", krave og skjortebryst.
Efter de første varme uger i foråret begynder fældningen af underpelsen og når temperaturen når 15-20 grader, fældes næsten al ulden i løbet af få dage. På dette tidspunkt ligger de lange skinnende dækhår tæt til kroppen, og på afstand er det kun halen der indikerer, at det drejer sig om en langhåret kat. Dækhårene er helt specielle; de er lange, svagt olierede og skinnende. Ryggen og siderne af katten, samt oversiden af halen, er dækket med disse hår. Når det regner, virker de næsten som en regnfrakke, da de er vandskyende. Uden et sådant arrangement ville alle vilde dyr få lungebetændelse i et koldt og vådt klima. Denne specielle sammen-sætning af lange, vandskyende dækhår og tyk, ulden underpels, er også årsagen til, at skovkatten selv er i stand til at passe sin pels. Endvidere har skovkatten, specielt om vinteren, lange hår foran- og omkring ørerne. Dette er vigtigt for at reducere varmetabet hos en naturkat.
Alle farver og alle mængder af hvidt er tilladt. Undtaget er dog chokolade, lilla og siameserfarver (maskede katte).
Kroppen
Skovkatten er en stor, stærk og muskuløs kat, med en lang og smidig krop. Der er en biologisk lovmæssighed der siger, at dyr der tilhører samme art, er små og tynde mod syd i udbredelsesområdet, hvor det er varmt og store og kraftige mod nord i deres udbredelsesområde. Ã…rsagen til dette er, at større dyr reducerer varmetabet, idet overfladearealet er mindre set i forhold til kattens volumen.
Hos skovkatten har både hanner og hunner et bredt brystparti og stor afstand mellem forbenene. Når de store poter spredes, kan man se de lange tæer og de ekstra-lange kløer. Benene er høje og stærke. Fordelen ved dette er, at maven ikke konstant afkøles, fordi den slæbes gennem sneen. Desuden er bagbenene længere end forbene og det forklarer den karakteristiske kombination af løb og lange spring, som skovkatten er kendt for. Kroppen er meget muskuløs og specielt er lårmusklerne store og stærke.
Hovedform
En rigtigt proportioneret skovkatte hoved giver indtryk af en vild, vågen og opvakt kat. Hovedformen er trekantet set forfra. Fra siden ses en lang lige profil og en stærk hage. Øjnene er store, godt åbne, en smule ovale og placeret lidt på skrå. I følge standarden for norsk skovkat, er alle øjenfarver tilladte. Ørerne er placeret sådan, at den ydre linie af øret følger linien over kinderne ned til hagen, således at hovedets trekant forlænges. Øret holdes opret og øretragten peger svagt til siden. Det er desuden ønskeligt, at der er tufser på ørespidserne og behåring af ørets indre kanter.
Halen
Halen er lang og busket og skal som minimum kunne nå til nakken. Når katten ruller sig sammen, holdes halen så tæt som muligt til kroppen og virker således som en ekstra beskyttelse mod kulden.
Standarden
Enhver katterace har en skrevet standard, hvor de forskellige karakteristika tæller et vist antal point. Disse udgør tilsammen altid 100. For den norske skovkat ser denne pointskala sådan ud:
TYPE: 25 points
HOVED: 20 points
ØJNE: 5 points
ØRER: 10 points
HALE: 10 points
PELS: 25 points
KONDITION: 5 points
Ialt: 100 points
Standarden foreskriver endvidere en række fejl som dommeren skal lægge specielt mærke til når katten er på udstilling;
  • Tør pelskvalitet
  • Knuder eller filtret pels
  • For kort hale
  • For korte ben
  • Profil der ikke er ret
  • Små ører
  • Katte som er for små
  • Katte med for spinkel benbygning
Når man læser dette, skal man dog være opmærksom på, at det, der her er beskrevet, er den ideelle, fejlfri kat. I praksis har selv den bedste udstillingskat karakterer som man ønsker anderledes.
Den perfekte skovkat, set med en dommers strenge øjne, er endnu ikke født. Set med ejernes øjne er alle heldigvis pragtfulde og (næsten) perfekte !

Skovkattens farver

Norsk Skovkat er som nævnt under standarden godkendt i alle farver med og uden hvidt. Det betyder også i alle tabbymønstre. Skovkat er derimod ikke godkendt med maskefarver og i farverne chokolade, cinnamon, lilla og fawn.
Mange af de almindeligt brugte farve-betegnelser hører ikke til de bedst kendte gloser i det danske sprog. Vi vil her forsøge os med en kort forklaring på ordene til de godkendte farver og mønstre.
Tabby er kattegenetikkens betegnelse for det, vi andre ville kalde pelsmønster. Norske skovkatte findes i fire forskellige tabbymønstre:
  • Spottedtabby, det betyder en kat med pletter.
  • Makreltabby, betyder en stribet kat, det man populært kalder en rundstrikket 'baggårdstiger'.
  • Blotchedtabby, også kaldet klassisktabby: er en kat med et marmoreret- eller ringeformet pelsmønster.
  • Tickedtabby, en kat med striber på benene og i hovedet. Desuden en ensfarvet krop, næsten som en hare.

Norsk Skovkat - Hunkat, Brunblotchedtabby/hvid Skovkatten findes i alle mulige forskellige farver, der udmærker sig ved en hel del meget poetiske navne. Hvem kan for eksempel gætte, hvilken farve en tortiesmoke kat har? Nej vel, det lyder spændende, men hvordan ser det ud?
  • Tortie eller skildpadde: en populær betegnelse for alle hunkatte med rødt. Den kan være sort og rød og være en sorttortie, brunmakreltabby og rød og være en brunmakreltortie etc. Tortie katte er altid hunkatte.
  • Rød: kat der nærmest er gulerodsfarvet. Alle røde katte har tabbymønster. De fleste røde katte er hankatte.
  • Smoke: Alle farver, der har lys næsten hvid hårbasis der gradvis bliver mørkere ud mod hårets spids.
  • Blå: En helt blå kat har en ensfarvet grå farve. De kan variere noget i intensiteten fra næsten koksgrå til mellemgrå. Blå katte kommer også som tabby-varianter.
  • Sølv: En sølv kat er en kat med lysere basisfarve. Alle farver kan være med sølv. En blåsølvtabby er lysere end den blåtabby. en sortsølvtabby er meget lysere end den sorttabby (populært kaldet bruntabby) , etc.
  • Rufisme: Betegner de arveanlæg der gør farverne mere varme. Eksempelvis kan en bruntabby kat være temmelig grå i udtrykket eller den kan være næsten abrikosfarvet, varm brun. Den varme farve forårsages af rufisme generne.

Norsk Skovkat - Hunkilling, Sorttortie/hvid

Norsk Skovkat - Han, Blå/hvid
  • Golden. Populær betegnelse for den meget varmt brunfarvede kat med mange rufisme gener.
  • Hvid: Betegnelsen for helt hvide (genetisk hvide) katte.
  • Tommelfingermærke: Den blå- eller rødlige plet mange helt hvide killinger har ved fødslen. Denne plet forsvinder normalt fuldstændig inden katten er 1 år gammel.
  • Odd-eyed: betegner en kat med et blåt øje og et øje af en anden farve f.eks grønt eller gult. Forekommer specielt på helt hvide katte eller katte med meget hvidt.
  • Non-agouti: En kat, der for det menneskelige øje, ser ud som om den er ensfarvet.
  • Agouti: betegner det fænomen, at nogle af kattens hår, er tydeligt tværstribede.

Norsk Skovkat - Hun, Hvid/odd-eyed


Udvikling

Skovkattens drægtighed er meget variabel. Alt mellem 61 og 67 dage er normalt. Killingerne vejer normalt ca 100g ved fødslen. Der findes dog hunkatte der føder meget store killinger på 130g eller mere.
I tremåneders alderen har killingerne udviklet sig til tykmavede, uldne spasmagere. I denne alder er der stor forskel på killingernes vægt. Hankillingerne vokser fra deres søstre, og en enkelt killing synes at mors mælk er det bedste i verden. I denne alder er killingerne som regel harmoniske og velproportionerede, men det ændrer sig ofte i månederne der følger.
Pludselig vokser kroppen meget, og hovedet ser lille og forkert ud på den store krop. Ugen efter er ørerne gået i gang med at udvikle sig til noget, der snarere burde sidde på en flagermus, og en morgen kan halen nå om til næsen.
Når killingen nærmer sig 10 måneder, begynder den påny at blive mere harmonisk. Det er nu muligt igen at danne sig et indtryk af, hvordan den voksne kat kommer til at se ud.
Voksen kat - hvad så ?
I 10 måneders alderen bliver kattene kønsmodne. Af den grund bliver de måske pludselig mere urolige og mister deres ellers gode appetit. Dette fortager sig hurtigt samtidigt med at katten bliver voksen og tager del i racens videreførelse.
Hvis du vælger at få neutraliseret din kat fordi du ønsker at slippe for de problemer, der kan være forbundet med at have fertile katte, vil katten, få dage efter den er blevet kastreret/ steriliseret, igen blive rolig. Det samme er tilfældet hvis du vælger at give katten hormonbehandling.
De fleste vente med at sterilisere/kastrere kattene, til de er ca. 1 år gammel, da de ikke er rigtigt udviklet før. De nyeste forskningsresultater tyder imidlertid på, at det er en fordel at neutralisere kattene allerede i 3 måneders alderen, da de kommer sig meget hurtigere efter indgrebet, og man samtidig fuldstændig undgår problemer med uønskede killinger og utidig strejfen rundt om natten.
Der findes mange skrøner om at skovkatten ikke må neutraliseres idet den så ikke vil vokse sig rigtig stor og udvikle pels. Faktum er, at den neutraliserede skovkat i reglen bliver større end den fertile. Desuden har de neutraliserede skovkatte langt den største og flotteste pels. Den endelige udvikling af en Norsk Skovkat er ikke færdig, før katten er ca. 3 år for en hunkat og ca. 4 år for en hankat. Først i denne alder har katten opnået sin maksimalvægt.
Skovkatten er en af de katteracer der opviser størst kønsdimorfi (størrelsesforskel på hanner og hunner). Hunkattene er ofte elegante med en fuldt udvokset vægt på 3,5 - 4,5 kg, hvorimod fuldvoksne hanner i reglen ligger på mellem 5,5 og 7.0 kg. Kastrerede eller steriliserede katte bliver normalt en smule større og lidt "tykkere" end de fertile racefæller.


Sød, sødere, Skovkat!

Når det drejer sig om temperament afviger den norske skovkat noget fra andre racer. En naturkat må være intelligent og initiativrig, hvis den skal overleve. Kun de intelligente individer, der er i stand til at tage utraditionelle metoder i brug for at skaffe føde eller varme, vil kunne overleve i hårde tider med knaphed på føde eller meget dårligt vejr.
Skovkatten er modig og frygtløs. Den har i generationer lært, at den bedste form for forsvar, er et angreb. Det giver en meget robust karakter med stærke nerver. Skovkatte bliver ikke nervøse eller rastløse. De tager enhver ændring med overraskende ro og vænner sig let til nye situationer.
Samtidig er skovkatten en livlig, opvakt og stærk kat. Der er intet, der bør afholde folk fra at holde skovkat i lejlighed, men det er nødvendigt at have gode klatre- og/eller kradsefaciliteter. Et højt klatretræ eller en højtsiddende hylde tilfredsstiller fuldt ud kattens behov for motion. Det er selvfølgelig også muligt for kattene at færdes udendørs.
Vælger man den løsning, vil man utvivlsomt se, at skovkatten sætter pris på at klatre i havens højeste træer. Bevægelsen ned af stammerne foregår nærmest i løb og ofte med hovedet først. Norske skovkatte og specielt hunnerne er fantastiske jægere. De fanger let en fugl i flugten. Hvis de holdes indendørs, vil det foretrukne bytte dog være fluer og lignende.
Den norske skovkat trives fortrinligt sammen med andre katteracer, med hunde og med børn.
Skovkatten knytter sig i reglen stærkt til én person, som den følger i tykt og tyndt. Den er venlig og interesseret over for resten af familien, så længe den i stille stunder, når der er problemer, sygdom eller fødsel, kan få lov at være sammen med sit foretrukne familiemedlem. Hvis flere medlemmer af en familie ønsker at opbygge et tæt forhold med en skovkat, er det en god ide at anskaffe en kat til hver. Katten vil i øvrigt sætte pris på samværet med "racefæller", når den er alene.
Som avlsdyr er skovkatten sund og ukompliceret. Den sætter pris på ejerens engagement i dens livs højdepunkter så som parring og fødsel, men kan selvfølgelig sagtens håndtere sagen alene.
Skovkattens intelligens og dens energiske og livlige opførsel stiller selvfølgelig krav til ejeren, hvis katten skal trives både fysisk og psykisk. Skovkatten elsker at træne gennem leg. Den lærer let at gå i snor, at apportere et "bytte" eller at springe på kommando. Hvis man sikrer sig at skovkatten har noget at lege med, og at den får brugt sine muskler, er belønningen en glad, smuk og interessant kammerat for både børn og voksne.


Dagens Menu

Som indehaver af en lille skovkattekilling vil man bemærke at den altid er glubende sulten. Det er en god ide at starte med at fodre en 3 måneders killing 3 til 4 gange i døgnet og langsomt trappe antallet af måltider ned til 2 til den voksne kat, og måske endda ned til 1 dagligt måltid til en ældre og magelig kastrat.
Skovkatten trives fortrinlig på almindelig kattemad, hvadenten det er på dåse, eller det er et af de utallige mærker af tørkost-fuldfoder der er kommet frem i den sidste tid. Det er en god ide at variere med forskellige typer foder, for at undgå at katten udvikler sig til en kræsen gourmet. De enkelte opdrættere sværger til forskellig sammen-sætning af foder. Ofte vil man få gode råd og vejledning, om hvad killingen er vant til at spise, med på vejen. Generelt kan siges, at forskellige former for kogt kød (okse/ kylling/lam/svin) og kogt fisk (især torsk og hornfisk) hører til de fleste skovkattes livretter. Giv aldrig råt svinekød - pga. risikoen for smitte med falsk hundegalskab, eller rå fisk - da det kan føre til alvorlige forgiftninger. Raske katte påvirkes ikke af salmonella-bakterier. Derfor er råt fjerkræ, f.eks. kalkun, udemærket kattemad, der giver godt arbejde til tænderne.
Til de fleste skovkattes livretter hører også forskellige typer af fiskekonserves (torskerogn/ makrel/ tun). Hvad angår mælkeprodukter, tåles især surmælksprodukter af de fleste katte. Men af en eller anden grund, ser det ud til at cremefraiche 18%, tiltaler dem mest. Det hører naturligvis også til i den dyrere ende. Nogle opdrættere giver også kaffefløde til deres katte. Giv dog aldrig mælkeprodukter samtidig med anden mad, da mælke-sukkeret, på nogle katte, virker som et svagt afførings-middel. Virkningen forstærkes, hvis mælkeprodukter blandes med anden mad. Hvis du er i tvivl om, din kat tåler mælke-produkter, kan du spørge dér, hvor du har købt katten. Giv aldrig katten almindelig mælk; det indeholder en større procent mælkesukker, end de andre mælke-produkter.
Som 'katte-slik' kan anbefales små tørrede sild, der købes i supermarkeder eller i special-forretninger. Samme sted købes også gærtabletter, som mange katte vil stå på hovedet for at få poterne i.
Er du i tvivl om din kat får nok vitaminer, mineraler og kalk i den daglige kost, kan det anbefales at købe et glas kattevitaminer hos dyrlægen. Vær især på vagt over for unge katte i voksealderen og gamle katte der ikke mere spiser så meget eller så fornuftigt.


Skal katten have killinger?

Når du nu har købt, eller tænker på at købe, en Norsk Skovkat melder spørgsmålet om, hvordan man tøjler, eller ikke-tøjler, kattens naturlige trang til at formere sig. Har du fået en hunkat, vil du ofte blive mødt med den opfattelse, at det er synd at sterilisere en hunkat, inden den har fået killinger. Det er gammel overtro. En hunkat, der aldrig har fået killinger, ved ikke at der er noget, den ikke har prøvet og savner det derfor heller ikke.
Det er meget mere synd for din kat at komme i løbetid efter løbetid uden at få killinger, eller at lade den få et kuld med naboens hankat uden den nødvendige pleje, planlægning og opsyn.
Det er også almindelig at støde på den opfattelse, at det er synd for en hankat at blive kastreret. Igen er det en fejltagelse. En kastreret hankat er i reglen meget gladere og roligere end en ukastreret hankat, der ikke får lov til at parre. Desuden lever en ukastreret hankat et temmelig farligt liv, da han totalt kaster sikkerheden overbord, hvis han ser en hunkat. Han lader biler være biler og drøner efter hende.
Konklusionen på dette er altså, at hvis du ikke har tænkt på at lade dine katte parre sig, er det bedste både for dem og for dig at lade kattene blive neutraliseret i en alder af 3 til 14 måneder, afhængig af din dyrlæges anbefaling og dit egen holdning til sagen. Kunne du imidlertid tænke dig at lade dine katte blive forældre, en eller flere gange, er det en helt anden sag. Ofte vil du kunne få gode råd og vejledning, der hvor du har købt din kat.
Det er et stort ansvar at lade sine katte få killinger. Det stiller store krav til fodring, pleje og interesse for racen. Du skal først og fremmest sørge for, at dine katte er ordentlig voksne og udviklede, før du lader dem parre. Det vil ofte være fra de er 10 måneder. Dernæst skal du sørge for, at de er i god foderstand, både før de parrer sig, under drægtigheden, og efter de har fået killinger. Man skal ikke kun give mødrekatte speciel opmærksomhed. Også hankattene kræver megen energi for at parre. For at de kan være i optimal form, skal man hele tiden sørge for, at de får det nødvendige foder og ekstra vitaminer.
Du er med til at sætte killingerne i verden, og derfor har du også et ansvar for, at de udvikler sig til harmoniske katte, at de får gode hjem, og at deres nye ejere synes, at Norsk Skovkat er verdens bedste racekat. Det er et stort, dyrt, men også underholdende og tilfredsstillende arbejde, som ikke kan hastes igennem på 15 minutter om dagen. Et kuld killinger skal planlægges både tidsmæssigt og økonomisk.